Du har måske læst og sat dig ind i, hvad en kassekredit er, så det vil vi ikke belemre dig med at forklare dig i denne artikel, ellers kan du lige hurtigt søge efter det og finde en forklaring, for det tager ikke så lang tid at lære det begreb at kende.

Som bekendt er en kassekredit en lidt anden måde at udnytte muligheden “lån penge” på, hvor man kan sige, at man får tildelt nogle penge, som egentlig allerede er på ens konto, men man slår så bare bunden ud af den kasse, så der bliver et større rådighedsbeløb at gøre godt med.

Forskellen er, at når man låner penge direkte, så får man overført nogle penge, men der kan være høje renter ved sådan et lån, så ofte vælger specielt bankerne at give en en kassekredit i stedet, så man får den buffer at løbe på.

Nogle mennesker vælger den kassekredit med det samme, når de skifter bank, får deres første voksenkonto eller lignende, så de altid ved, at de har lidt mere at løbe på, end de måske reelt har stående på kontoen i form af indtægter og værdier.

Renten på en kassekredit er ofte lavere, end hvis man låner penge.

Grunden til, at vi alligevel så os nødsaget til at forklare dette er, at nogle gange skal man også bruge en kassekredit på stedet i form af et lån, så man kan få nogle penge til en udgift eller andet, som man måske ikke havde set komme, og det så bare ikke er en buffer til senere brug.

For den slags ville man ofte gøre med et lån, hvor man så ved mere eller mindre, hvor mange penge man skal bruge.

Derfor kan banken – eller hvor man ellers låne penge fra – bedre sige, om der er mulighed for den størrelse kassekredit, man søger, afhængigt af, hvad man skal bruge pengene til: er det noget konkret eller til en sikkerhed i fremtiden?