Hvornår drikker man for meget?

Det er et evigt spørgsmål, man især stiller sig selv, når man bliver stillet overfor den danske fest- og hverdagskultur, der som mere end oftest er gennemsyret af alkohol til nærmest enhver lejlighed eller festlige komsammen.

Man skal altid lige have en fyraftens-øl, nogle sværger til en godnat-bajer, og vi bruger endda udtrykket “gravøl”, når vi mindes dem, der er gået bort.

Den tendens slægter helt tilbage til vikingetiden, hvor øllet, kaldet mjøden, var renere at drikke, end vandet var. Man kan derfor sige, at alkohol har været en del af vores kultur i flere hundrende år.

Og det værste kan nogle gange være, at vi ligefrem hylder druktendensen, at drikke igennem, få tømmermænd, brække sig – og starte forfra dagen efter.

Vi ved, det er sundhedsskadeligt og kan medføre alt fra kræft til organsvigt i større eller mindre omfang, og alligevel bliver vi ved med at drikke.
Danmark har et af de højeste alkoholindtag af alle lande i hele Europa. Det kan nogle gange undre, at vores samfund alligevel er et af de mest velfungerende, vi har den nordiske model, er lykkelige ifølge statistikkerne, og så har vi en lempelig alkoholpolitik, der gør, at man stort set hele døgnet rundt kan få adgang til alkohol og til og med relativt billigt endda.

Derfor kan man nok se, hvorfor det kan være svært for den enkelte person at sige fra, takke nej til alkohol og stadig være en del af den danske kultur. Man bliver ligefrem set skævt til, hvis man takker nej til alkohol og kan ende i en forklaringssituation.

Endnu værre er det måske, at bagsiden af den festlige medalje sjældent skinner frem. Det er tabubelagt med alkoholbehandling og søge hjælp, men det vigtigste skal altid være, at man sætter sit eget helbred og velvære højest, for et alkoholmisbrug påvirker ikke kun en selv, men også de nærmeste i en omgangskreds, privat som på jobbet.

Sammen kan vi være med til at sætte lys på problemet og italesætte debatten med et positivt aspekt.